Ydelser og gennemskuelige pakkepriser
Målgruppen er børn, unge og unge voksne i deres hjem, som grundet diverse mentale udfordringer ikke deltager i skole, arbejde, fritidsaktiviteter eller sociale interaktioner.
Der tilbydes ydelser som:
Serviceloven:
§ 11: Forebyggende indsatser, herunder familievejledning.
§ 52: Foranstaltninger til voksne, herunder støtte i egen bolig og støtte- og kontaktpersonforløb.
§ 76: Efterværn til unge, som har været anbragt uden for hjemmet.
§ 85: Bostøtte til myndige unge/voksne
Barnets Lov:
§ 28-31: Forebyggende indsatser
§ 31b: Mentorsupport
§ 32: Støtte i egen bolig til unge under 18 år
§ 104-105: Støttet og overvåget samvær
§ 114-116: Ungdomsstøtte
Andre relevante ydelser:
Supervision: relevant for fagpersoner, der arbejder med unge og deres familier.
Konsulentarbejde omfatter rådgivning og vejledning til familier og fagpersoner.
Mødedeltagelse i møder med familier og andre relevante aktører for at koordinere diverse indsatser.
Forberedelse, dokumentation, kontakt til netværk og myndigheder samt kørsel er inkluderet i prisen.
Beskrivelse af den faglige støtte
Socialpædagogisk støtte
Direkte støtte per uge
Samlet pris per måned
Basispakke Tryghed og struktur for unge, der har brug for et fast holdepunkt og støtte til at opretholde en meningsfuld og stabil hverdag.
Let støtte til hverdagsmestring og netværksopbygning: 1 ugentlig pædagogisk støtte i hjemmet med fokus på struktur i hverdagen, inkl. hjæl lettere planlægning. Støtte til at fastholde og udvide netværk. Deltagelse i relevante møder efter behov. Dokumentation og løbende opfølgning.
2 timer
6.000 kr.
Udvidet pakke Aktiv hverdag og relationel støtte for unge, der har brug for mere kontinuerlig støtte til at komme i gang eller tilbage i skole, opbygge relationer og mestre daglige udfordringer.
Styrket indsats for skole, økonomi og relationer: 2 ugentlige pædagogiske besøg. Støtte til skolegang og fastholdelse af dagtilbud. Hjælp til økonomisk overblik og budget. Fokus på relationer og netværk, både familie og venskaber. Deltagelse i møder med sagsbehandlere og samarbejdspartnere. Dokumentation og systematisk opfølgning.
4 timer
9.000 kr.
Intensiv pakke Intensiv støtte og koordinering for unge i sårbare eller komplekse livssituationer, der har brug for intensiv og helhedsorienteret støtte til at skabe en stabil og udviklende hverdag.
Målrettet og koordineret pædagogisk indsats med fokus på udvikling og stabilitet: hyppigere pædagogisk kontakt og tæt koordinering. Fokus på stabil skolegang, jobtræning eller beskæftigelse. Botræning og støtte til praktiske færdigheder i hjemmet. Aktivering af fritidsinteresser og deltagelse i netværksaktiviteter. Tæt samarbejde med forældre, skole, SSP, behandlingssystem og andre relevante aktører. Løbende dokumentation og statusrapporter.
6 timer
13.000 kr.
Terapeutisk inspireret tilgang
Indhold
Direkte støtte per uge
Samlet pris per måned
Basispakke
Trivsel og håb til unge, der har brug for støtte til at forstå sig selv og finde mening og retning i tilværelsen.
Pædagogisk samtalestøtte med fokus på mestring og fremtidstro: 1 ugentlig samtalesession med fokus på trivsel, selvopfattelse og hverdagsmestring. Udvikling af personlige mål og styrkelse af håb og retning i livet. Kontakt og samarbejde med netværk og relevante myndigheder. Løbende dokumentation og statusopfølgning.
2 timer
8.000 kr.
Udvidet pakke
Selvforståelse og relationer for unge, der har brug for dybere indsigt i egne mønstre og støtte til at forstå og håndtere relationelle og følelsesmæssige udfordringer.
Forløb med fokus på identitet, coping og familiemæssige udfordringer: 2 ugentlige samtaler med fokus på selvforståelse, håndtering af følelser og livsudfordringer. Narrativ og mentaliserende tilgang til traumer og copingstrategier. Understøttelse af familiemæssige relationer og dynamikker. Koordinering med netværk, skole og/eller behandlingssystem. Faglig dokumentation og evaluering.
Intensiv pakke
Intensiv indsats og forandring for unge med komplekse vanskeligheder, som har brug for en intensiv, traumeinformeret og løsningsfokuseret støtte for at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde nye veje.
Målrettet støtte til unge med kompleks problematik og destruktiv adfærd: intensiv kontakt og løbende opfølgende samtaler. Fokus på destruktiv adfærd, traumeopmærksomhed og udvikling af hensigtsmæssige mestringsstrategier. Arbejde med værktøjer til konflikthåndtering, narrativ refleksion og mentalisering. Mægling og støtte i samarbejde med forældre, netværk og myndigheder. Dokumentation, statusbeskrivelser og koordinering.
4 timer
6 timer
13.000 kr.
18.000 kr.
*Bemærk, at der er i snit 4,33 uger om måneden.
Timepris for socialpædagogisk støtte med omsorg og engagement – 500 kr./time.
Struktureret og støttende vejledning, der skaber tryghed og motivation i hverdagen. Med fokus på fastholdelse i skole, aktivitet eller arbejde hjælp med netværksopbygning, deltagelse i møder og samarbejde med relevante partnere. Gennem tilsyn, samvær eller støtte skaber vi et stabilt fundament for udvikling, hvor den unge kan føle dig set, hørt og styrket til at tage næste skridt.
Timepris for professionel støtte til individuelle behov – 800 kr./time.
Med specialiseret ekspertise tilbydes målrettet vejledning inden for områder såsom relationel pædagogik, personlig udvikling, konfliktløsning, mentalisering og traumeopmærksomhed. Hjælp med at skabe klare perspektiver, styrke motivationen og facilitere konstruktive løsninger, der kan bringe dig videre. Uanset om det handler om skolevægring, psykisk sårbarhed, misbrug, kriminalitet eller supervision og netværksarbejde, sikres en faglig og omsorgsfuld tilgang, der gør en reel forskel.
For at sikre en tryg og tydelig ramme for samarbejdet mellem leverandør Din Makker og køber (myndighed eller pårørende), gælder følgende vilkår: Betaling sker forud for hver måned. Opsigelse af støttepakker sker med løbende måned + én måneds varsel, medmindre andet er aftalt skriftligt. Afbud eller ændringer medfører, at støtten bortfalder, medmindre det lykkes at aftale en anden løsning, som er hensigtsmæssig for begge parter.
Hvis der er opstår behov for omfattende dokumentation, skriftlige statusudtalelser, ekstraordinær koordinering m.fl., kan dette faktureres separat – dog helst efter forudgående aftale med køber.
Alle ydelser dokumenteres fagligt og opbevares i henhold til gældende lovgivning og GDPR.
Alle priser er opgivet ekskl. moms.
DinMakker v/ Anri Zeltins
Kontaktinformation
Mail: anri@dinmakker.dk
Telefon: +45 6137 1821
Primære arbejdstimer 08-20
CVR: 1234567

