Information til pårørende
Din Makker tilbyder professionel, pædagogisk støtte til børn, unge og voksne, som har brug for hjælp til at finde fodfæste i en hverdag præget af mistrivsel, skolefravær, psykiske belastninger eller sociale udfordringer. Vi ved, at når én i familien har det svært, påvirker det hele netværket og at de nærmeste ofte står i en sårbar og kompleks situation, fyldt med bekymringer og afmagt.
Hos Din Makker er vi bevidste om, at de pårørendes engagement og indsigt i processen ofte har afgørende betydning for, hvor langt den unge eller voksne kommer. Derfor inviterer vi altid til samarbejde, dialog og løbende sparring med respekt for både rollefordeling og individuelle grænser.
En relationel og refleksiv tilgang
Vi arbejder relationelt og individuelt tilpasset. Det betyder, at forløbene skræddersyes til den enkelte borger, og at tryghed, stabilitet og løsningsorienteret tilgang er helt centrale elementer. Støtten gives i øjenhøjde og i den unges eller voksnes eget miljø, typisk i hjemmet eller i nærmiljøet, hvor forandringerne skal leves ud.
Det pædagogiske arbejde tager afsæt i en faglig og erfaringsbaseret tilgang med rødder i:
Low Arousal, som er konfliktnedtrappende pædagogik, der skaber ro til læring, reducerer modstand og gør samvær muligt, også når følelserne fylder.
Mentalisering og narrativ praksis, hvor der arbejdes med at skabe indsigt i egne og andres tanker, følelser og handlinger og, hvor vi sammen udforsker de historier, den unge fortæller om sig selv og sit liv.
Sensemaking, hvor vi hjælper med at skabe mening i det komplekse og identificere brugbare strategier og handlingsmønstre.
Recovery-tænkning, hvor vi ser mennesket bag udfordringerne og fokuserer på håb, handlemuligheder og udvikling fremfor begrænsninger.
Hvordan ser forløbet ud?
Støtten leveres af fagprofessionel voksen. Forløbet indledes med afklaring og forventningsafstemning sammen med myndighed og gerne med deltagelse af pårørende, hvor det er relevant og muligt.
Dernæst følger et individuelt tilpasset støtteforløb, som kan indeholde:
Relationsopbyggende samtaler og struktur i hverdagen
Træning i sociale færdigheder, selvregulering og mestring
Hjælp til deltagelse i skole, fritidsliv eller beskæftigelse
Inddragelse af pårørende og netværk, hvor det gavner processen
Løbende dokumentation, faglig evaluering og tæt samarbejde med sagsbehandler
Samarbejde og kommunikation
Vi vægter dialog og samarbejde højt. Som pårørende vil du, i det omfang det er muligt og ønskes, blive inddraget i processen, så vi sammen kan skabe et fælles fundament omkring den unge eller voksne. Du skal aldrig stå alene med dine bekymringer, og du vil altid blive mødt med respekt og forståelse for din situation, som muligvis er ligeledes kompleks og fyldt med bekymringer. Måske en snak om, at de færreste bekymringer bliver til noget og, at de fleste problemer kun er fortællinger om problemer vil hjælpe?
DinMakker v/ Anri Zeltins
Kontaktinformation
Mail: anri@dinmakker.dk
Telefon: +45 6137 1821
Primære arbejdstimer 08-20
CVR: 1234567

